Indtast din søgning
 
Adventure Grustur Sverige d. 1.-2. juni

Adventure Grustur Sverige d. 1.-2. juni

2.195,00DKK
Antal
Køb

Varenr.: 279523063143
Ducati Copenhagen inviterer igen til Adventure Grustur.
Det sker i weekenden d. 1.-2. juni 2023.

Vi vender atter forhjulet mod de vidunderlige svenske grusveje og går på eventyr i de svenske skove. Alt efter hvor mange vi bliver, så laver vi flere hold, således vi får optimale køremuligheder i forhold til holdstørrelse, erfaringer og dagsform.

Alle er velkomne, uanset model/mærke og erfarings-niveau.

Vi opfordrer til minimum 50/50 dæk, som kan lidt af hvert. Gode råd og vejledning om dette får ved henvendelse i butikken.

For de morgenfriske starter vi minieventyret med kaffe og morgenbrød hos Ducati Copenhagen, hvorefter vi kører afsted mod færgen i Helsingør. Vil du gerne sove lidt længere, så kan du støde til ved færgelejet i Helsingør. På den svenske side af sundet finder vi hurtigst muligt de gode grusveje og flotte skove. Efter en lang dag i naturen, med indlagte pauser og samlet frokost, slutter vi en begivenhedsrig dag af med overnatning, 3-retters aftensmad på den svenske Herregård Toftaholm midt i naturen. Der vil være lidt at slukke tørsten med og vi kan her dele dagens oplevelser med hinanden.

Efter morgenmaden dagen efter, kører vi atter ud i naturen på nye spor og udfordrende veje. Det hele slutter sidst på eftermiddagen i Helsingør.

Praktiske oplysninger:

Hvor og hvornår:
Vi starter ved Ducati Copenhagen lørdag d. 1. juni kl. 07.00
Vi kører i Sveriges smukke landskab via Helsingør
Vi overnatter på Toftaholm Herrgård – dobbeltværelser.
Vi er tilbage i Danmark igen søndag d. 2. juni ca. kl. 17.00

Hvem og hvor mange:
Turen er for alle, uanset mærke og erfaring
Der kræves ikke den store erfaring med at køre på grus, da vi deler ind i hold alt efter niveau.
Vi har sat et maksimum antal deltagere på 20 prs.

Sikkerhed og komfort:
Turleder på turen er Steen Broen, som er uddannet Offroad instruktør. Der vil undervejs være mulighed for råd og vejledning til forbedring af ens egen kørsel.
Sikkerhed og program gennemgås for alle inden vi tager af sted.
Vi indlægger passende med pauser undervejs – vi skal huske at nyde turen og naturen.
Deltagelse sker på egen risiko – det vil sige egen forsikring – undersøg hvordan du er dækket. Vi kører på offentlige veje.

Vi har servicevogn med som igennem dagene vil sørge for let forplejning, diverse værktøj - skulle behovet opstå og mulighed for at transportere MC videre ved defekt.

Tilbud:
Har du ikke offroad dæk, giver vi ved tilmelding til eventet 25% rabat både på montering og dæk.

Pris:
Kr. 2.195 inkl. snacks, mad, øl eller vin til maden og overnatning – dog skal du selv betale færge og benzin

Tilmelding:
Sker her: https://ducatishop.dk/shop/adventure-grustur-i-1033p.html

Efter først til mølle, dog senest den 10. maj af hensyn til bestilling af overnatning. 

OBS:
Du er først tilmeldt, når du har betalt på ovenstående link. Tilmelding og betaling er bindende, men du kan overdrage turen til en anden.

Vi glæder os til endnu en fantastisk Adventuretur sammen med dig!

Spørgsmål og yderligere information - tag fat i Robert på tlf. 24259878 - rono@ducaticopenhagen.dk

Bedste Adventure Hilsner
Steen, Mikkel, Juwal, Sander, Birk og Robert 
#ducaticopenhagen på Instagram